Links For at alle kan følge med i de informationer, som allerede nu er udgivet, lægger vi nogle links her på siden for de informationer, som ikke bliver lagt ind her

 

 

logo

 

- Vi møder hinanden
- Vi forandrer Verden
- Jeg udvikler mig

 

 

Troplederen fortæller

Dag 6

I dag har spejderne deltaget i kvarterets dag i lejren. De blev delt ind i patruljer sammen med andre spejdere fra andre korps og andre lande. Temaet for dagen var Vi forandrer verden og undertemaet var Miljø og forurening. En kæmpe succes, og de fik nye venner. Om aftenen havde vi lejrbål i egen gruppe med snobrød og lidt afslapning. Lidt vandpjaskeri har der da også været behov for i løbet af dagen

I morgen skal spejderne på aktiviteten Bevægelse på aktivitetsplads 12 hele formiddagen og de er tilbage i lejren i morgen eftermiddag, hvor de vil få tid til afslapning og hygge. Tiden har været en mangelvare og så slutter vi af med et gruppe-lejrbål igen. Det skal da være pandekager.

Alle er i højt humør, og kammeratskabet har fået et godt løft opad. De er gode til at hjælpe hinanden. Jeg er stolt af, hvad de har vist af kammeratskab og hjælpsomhed over for andre.

Dag 5

I dag var det The Experiment i Holstebro midtby, som var aktiviteten, men forinden var vi lige en tur i Holstebro Badeland for at skylle spejderne godt igennem. Aktiviteterne for dagen har været en kæmpe succes.

I morgen er kvarterets dag, hvor vi har løb i selve kvarteret hele dagen. Om aftenen vil det være afslapning, dog skal seniorerne sammen med roverne til en lille fest for unge

Dag 4

I dag begyndte skavankerne at kunne mærkes og Vi så vigtigheden af, at sørge for væske nok til spejderne. En spejderne tog en Day Off pga dehydrering. Spejderne er ellers meget aktive og fungerer stadig i højt humør og med masser af gå på mod. Det har været en meget varm dag og det begynder at kunne ses på ansigterne.

I morgen er det meningen at vi tager i Holstebro Badeland og bader fra kl. 9.30 til 11.00, hvorefter vi tager en bus ud på lejren, spiser og så skal vi ned til byen igen i forbindelse med aktiviteten The Experiment. Det er en slags Flashmob, hvor de over en radio får at vide hvad de skal foretage sig af skøre ting i bybilledet. Det kan kun blive vanvittig sjovt...

Dag 3

I dag har været en udfordring pga blæsten. Vore telte har fået mindre skader, men alle er ved godt mod. Spejder og seniorer har været på aktiviteter og det lyder til, at opgaverne som skal løses er passende udfordringer.

I morgen er det meningen at Seniorerne skal på Spejd efter frihed hele dagen og Spejderpatruljen skal på Center Center i om eftermiddagen i Trekantsområdet, som er ude på Døesvej og Thorsvej. En spændende dag som afsluttes med lejrbål i kvarteret